Envision fusionerer med sit digitale søsterbureau

De to First Chair Group-ejede bureauer, Envision Reklamebureau og GORM Agency, fusionerer for at skabe et tech & creativity bureau. De to bureauet blev i henholdsvis 2015 og 2017 købt af First Chair Group og har haft et tæt samarbejde lige siden.

Vi stræber efter at samle vores kernekompetencer fra et digitalt og teknologisk bureau med egenskaberne fra et indsigtsdrevet og strategisk kreativt bureau. Vi tror på, at vi dermed i fællesskab får defineret fremtidens bureau. Det nye bureau har kunderejsen som omdrejningspunkt og kommer til at have produkter og services til en langt større del af kunderejsen, end de to bureauer hidtil har kunnet tilbyde hver for sig.

Mads Duzenius Christensen, CEO i Envision

Det ny, samlede bureau, som får navnet GORM X ENVISION, kommer dermed til at have kompetencer, der spænder fra strategi, planning, konceptudvikling, digital marketing til UX og udvikling.

Kombinationen af research, planning og data gør os i stand til omhyggeligt at kortlægge og forstå den adfærd, som vores kunders kunder udviser. I dette nye setup kan vi styrke de digitale leverancer kreativt og styrke de kreative leverancer digitalt. Og ikke mindst producere og udvikle inhouse med alt fra filmproduktion til UX og udvikling.

Søren Stemann Beck, GORM Agency’s CEO

De to bureauer flyttede fysisk sammen i København allerede i januar, hvor GORM med sine medarbejdere og Envisions Københavnerafdeling skaber det samlede bureau set-up i Østdanmark. Samlet har bureauet nu 110 medarbejdere, 30 i København og 80 i Aarhus.

Mads Duzenius Christensen fortsætter som CEO, Søren Stemann Becks rolle bliver COO, og der er nedsat en ny ledergruppe med nøglepersoner fra både GORM Agency og Envision.

 

 

 

Andre nyheder fra FCG